Her handler det om familjen

Siden vil få 5 forgreninger:

1) Stamtræ

2) Billeder

3) Historier

4) Familiekalender 2024

og så en ny hjemmeside, hvor vi de mennesker, jeg har været tættest på i min opvækst:

4) wamslerne fra Dyssegårdsvej

bp Vores forældre, Ruth Gerda Slott og Hans Christian Bruun Wamsler, boede i 1930'erne på Brobyegnen ved Sorø.
Her mødte de hinanden, blev forelsket, forlovet og endelig gift i 1937. Herefter flyttede de til Købe nhavn, hvor de boede på Håbets Allé, Duevej og Holmevej for endelig i 1950 at flytte til det nye hus på Dyssegårdsvej. Her blev Kirsten født som den syvende og sidste af deres børn.
I dette lille hus, som vi syntes var stort, boede vi 10 mennesker; far, mor, 7 børn og Maren, som hjalp mor med et passe os.
På første sal var der 3 værelser. Maren sov i det værelse, der vendte ud mod gaden, og vi 7 børn blev så - på en eller anden måde - fordelt på det andre to værelser.
Der gik ikke mange år før mor sagde, at hun godt kunne klare os 7 børn alene, så Maren flyttede og Leif flyttede ind på hendes værelse. Pigerne, Kirsten og Lotte kunne så være på værelset ud mod åen og Dyssegårdskirken, som godt nok endnu ikke var bygget. Jakob, Torkild, Jens og Anders delte så det midterste og største værelse - med to etagesenge og vindue ud mod baghaven.
Nede i kældere var legestuen. Da vi efterhånden voksede fra legealderen, rykkede Jakob og Torkild der ned, og Jens, Anders og Leif delte drengeværelset, og sov i en treetagers seng. Jens øverst, Leif nederst og Anders i midten. Men hvad så med pigerne og værelset ud mod gaden?? Nej vent nu lidt; på et tidspunkt havde Jens og Anders dette værelse. Når de skulle tænke, gik de frem og tilbage på gulvet. Det generede far, der havde arbejdsværelse nedenunder.