Biokemiske hjerneforstyrrelser

Af Jens Wamsler

Da jeg så, at overskriften på en artikel i Samvirke nr. 8/1994 om biokemisk påvirkning af hjernen hed: "På vej mod lykke for alle", var min første tanke, at varmen måtte have forårsaget biokemiske forstyrrelser i journalistens hjerne.

Ved at læse artiklen igennem gik det imidlertid op for mig, at de biokemiske hjerneforstyrrelser stammer fra sagkundskaben inden for hjerneforskningsområdet.

Biokemikeren Erling Mellerup fra Rigshospitalets Neuropsykiatriske Institut lovpriser forskningens nye resultater.

Han ser frem til, at den nye medicin vil have en opløftende virkning på "de mange bekymrede mennesker, som ofte går rundt med mindre depressioner på grund af for stor pligtfølelse eller hæmninger". Og folk med lettere depressioner som følge af forringede livsvilkår vil helt kunne undgå terapi hos en psykiater. Den nye medicin vil sågar kunne ændre de strukturer i hjernen, der er bestemt af vor opvækst og det, vi oplever som børn og voksne.

Raben Rosenberg, der leder Institut for Psykiatrisk Grundforskning, er "begejstret for de nyudviklede tekniske muligheder for at kortlægge hjernens funktioner og for den større almene accept af biologiske

behandlingsmetoder".

Hvorfra Raben Rosenberg har sin viden om den større almene accept af biologiske behandlingsmetoder står hen i det uvisse.

Har et lægmandspanel udtalt sig herom?

Måske drager han sin konklusion ud fra, at stoffet Prozan med succes har kunnet markedsføres via amerikanske TV-shows og magasiner - eller ud fra, at danske firmaer har ofret halvanden milliard kroner på at udvikle serotonin-påvirkende stoffer?

Der er ingen tvivl om, at den biokemiske industri må have en væsentlig interesse i de nye perspektiver. Tænk hvilke potentielle afsætningsmuligheder, der er, hvis ethvert skolebarn, der ikke har læst sine lektier eller har stjålet af mors køkkenkasse, kan lægge vejen forbi den lokale brugs og få en pille til at dulme den dårlige samvittighed med. Eller hvis småbørnsforældre kan koncentrere sig om karriere og fritidssysler, fordi barnet senere hen vil kunne kompenseres for den manglende forældrekontakt gennem medicinsk behandling. Og socialpolitisk er der klare besparelsesmuligheder, hvis forringede livsvilkår for dele af befolkningen kan afhjælpes med en pillekur.

Videnskaben har nået bemærkelsesværdige resultater ved, at forskere i deres laboratorier isolerer sig fra omverdenen og det virkelige liv. Spørgsmålet er, om man ikke skulle lade dem blive i deres laboratorier med deres forskningsresultater, således at "det virkelige liv" kan blive ved med at være virkeligt.

For mig at se kan lykke kun opnås gennem glæde og sorg, kærlighed og had, venskaber og konflikter som er resultat af det liv, vi lever. Man kan ikke skabe lykke ved biokemisk påvirkning - kun ligegyldighed og devaluering af begrebet "liv".

Jeg bekender altså at tilhøre den reaktionære minoritet, der ikke ukritisk accepterer, at biokemisk påvirkning af hjernen sættes i masseproduktion.

Og jeg vil gerne opfordre til, at brugsbevægelsen tager en etisk diskussion såvel internt i organisationen som blandt medlemmerne herunder forbrugerne før man begynder at markedsføre nye hjernepåvirkende medikamenter - samt i øvrigt produkter, der er fremstillet ved anvendelse af genmanipulation.