Børns læsefærdighed er forældrenes ansvar

På en nyligt offentli1gjort international hitliste over børns læsefærdigheder i de første skoleår, er Danmark relativt dårligt placeret. Det har givet anledning til megen debat. Og som sædvanligt i den slags situationcr rejses der krav om flere penge, bedre normeringer og mere uddannelse til de offentlige instanser, som vi har overdraget ansvaret for vore børns opvækst.

Når sådanne krav fremsættes, skulle man tro, at de lande, hvis børn har bedre læsefærdigheder end de danske, bruger flere offentlige ressourcer på børns opvækst. Dette er imidlertid næppe tilfældet. For medens Danmark internationalt ligger lavt, når det gælder børns læsefærdighed, ligger vi i topper når det gælder børn, der passes uden for hjemmet. 77 pct. af de 3-6 årige danske børn passes uden for hjemmet. I Finland og Sverige, der ligger betydeligt bedre end Danmark, når det gælder børns læsefærdigheder, passes hhv. 63 og 51 pct. af de 3-6 årige uden for hjemmet.

Med al respekt for daginstitutionerne kan de ikke erstatte den værdi, der ligger i, at et barn døgnet rundt kan henvende sig til en af sine forældre, når det ønsker at vide noget. Indlæringen kan så ske efter det "just in üme"-pricip, der er blevet så populært i moderne managementteorier.

Så måske skulle vi i stedet for at interessere os for yderligere efteruddannelse af lærere og pædagoger interessere os for, hvordan vi kan skaffe forældrene mere tid sammen med deres børn.

Vil det sige, at kvinderne skal hjem til kødgryderne igen?

Lad mig hertil sige, at ligestilling for mig er ok. Men debatten om, hvordan faderen og moderen skal dele opgaverne i og uden for hjemmet mellem sig, bør de tage, efter at opgaverne er fastlagt på en sådan måde, at barnets tarv tilgodeses. Institutionsløsningen er ikke en nødvendig forudsætning for ligestilling. Den er blot en måde, hvorpå mændene har kunnet undgå at påtage sig noget af det ansvar, som kvinderne vil dele med dem. Og så giver det i øvrigt mulighed for, at familien kan tjene flere penge, så de kan betale mere i skat til, at institutionerne og skolerne kan kompensere for de forsømmelser, der sker under barnets opvækst.

Mon ikke det i længden ville blive billigere for samfundet, bedre for børnene og mere tilfredsstillende for forældrene, hvis vi vedkendte os, at institutionelle løsninger aldrig fuldt ud vil kunne erstatte værdien af, at forældre selv påtager sig at opdrage deres børn.

Jens Wamsler

Pressesekretær for De Grønne

Sendt til Politiken (GD 9/96)