Lokale perspektiver for Grønne Familier

Af Jens Wamsler, Lokalkredsen af Grønne Familier i Sorø

 

Fra amtsforening til lokalkreds

Bevægelsen Grønne Familier er en udløber af den statsstøttede kampagne "Vor Fælles Fremtid" fra 1990, Man fandt dengang ud af, at man måtte have noget i gang på lokalt plan, uden at nogen tilsyneladende havde cn præcis forestilling om, hvad det skulle være.

Efter at have kørt nogle forsøg et par steder i landet fik man organiseret en landsledelse med et fast kontor i København (Grøn Information i Fiolstrædet) og med amtsforeninger.

Vi meldte os ind i amtsforeningen i Vestsjælland, Men vi kunne hurtigt se, at man på amtsplan ikke kunne være fælles om ret meget andet end at holde generalforsamling og foredragsaftener.

Amtsforeningens bestyrelse kunne også optræde som interesseorganisation i forhold til offentlige myndigheder i konkrete sager. Det er der så mange andre, der kan. Der manglede det nødvendige grundlag for en rigtig folkelig bevægelse: Et direkte engagement i det nære samfund med et netværk, hvor man kan støtte hinanden i det daglige, komme i dialog med de lokale handlende, de kommunale myndigheder, støtte lokale økologiske initiativer og være en inspiration for omgivelserne.

For et år siden tog jeg derfor sammen med et par andre initiativ til at starte en lokalkreds af Grønne Familier i Sorø. Vi fik samlet en halv snes stykker, som var med på idéen.

 

Uddeling af Økopris

Ingen af os vidste helt præcist, hvor vi skulle begynde, hvis vi med udgangspunkt i det lokale skulle få lavet verdenen om. Men vi var enige om, at vi hurtigt måtte have gang i et eller andet projekt for at holde gejsten oppe. Så vi meldte ud til pressen, at vi ville foretage en undersøgelse blandt byens supermarkeder og uddele en økopris til det, der var bedst til at markedsføre økologiske produkter. Samtidig understregede vi, at vi også ville

lægge vægt på, hvem der markedsfører lokale varer og herved sparer på energi til transport, nedfrysning m.v. og mindsker behovet for tilsætningsstoffer, der kunstigt forlænger varernes holdbarhed.

Med dette initiativ fangede vi hurtigt lokalområdets interesse. En konkurrence mellem byens supermarkeder var godt stof for den lokale presse. Det samme var vor betoning af det lokales betydning, som også førte til en vis interesse fra det lokale erhvervsliv. Således fik vi den lokale afdeling af Bikuben til at sponsorere økoprisen. I den følgende tid fik de økologiske varer plads i tilbudsaviserne og der blev bukket og skrabet for os, når vi viste os i et supermarked.

Økoprisen blev i overværelse af den lokal presse og TV uddelt til en lokal superbrugs, som i dagens anledning bød på smagsprøver af økologiske varer medens vi uddelte pjecer om vor lokalforening.

Bagefter var vi knap så populære i de øvrige supermarkeder. Sådan er vilkårene. Men vi havde da fået skabt interesse om vor sag. Det er fortsat de samme 5-6 familier, der kører foretagendet, men vi har fået et større bagland. Ca. 40 familier er medlemmer af lokalkredsen, og det er vor fornemmelse, at vi herudover har mange sympatisører. Vi har den lokale presses bevågenhed, og vi har en god kontakt til kommunen, som vi håber resulterer i, at vi får oprettet en stilling som grøn guide.

 

Økologisk fødevarefestival

Vort næste store projekt er en økologisk fødevarefestival den 31.august i samarbejde med Café Esther i Sorø. Her vil 10-12 økologiske producenter byde på et bredt udvalg af økologiske fødevarer samtidig med, at der dagen igennem vil være oplysende og underholdende indslag. Blandt de lokale økologiske producenter er Bjerregaard Frugtplantage, som ligger ved Stestrup ca. 20 km. fra Sorø. Ritt Bjerregaard vil selv møde op og tale om det lokale i et europæisk perspektiv. Herudover vil der være foredrag af Bodil Søgård, Landbohøjskolen, et par lokale økologiske producenter, lokalkredsen vil uddele årets økopris i Sorø og lokale musikere vil underholde. Dagen slutter med, at Café Esther byder på økologisk menu.

 

Hvordan kommer vi videre?

Vort hidtidige arbejde i lokalforeningen har vist os, at der er gode muligheder for at skaffe interesse om bevægelsen. Især når vi udover det økologiske mere generelt argumenterer for værdien af gode sunde fødevarer og mere lokal handel.

Vi har imidlertid også erfaret, at det efter de indledende introduktionsøvelser er svært at komme videre. Vi er oppe mod stærke kræfter, når det gælder om mere radikalt at bryde med det traditionelle handelsmønster. Såvel producenter som forhandlere ryster opgivende på hovedet, når vi f.eks. foreslår noget så enkelt som, at grønsager leveres direkte fra gårdene omkring Sorø til forretningerne i Sorø.

 

Der er i dag ikke noget lokalt distributionsnet, der dækker processen fra avler over forarbejder og forhandler til forbruger. Alt skal som minimum én gang omkring og vende i København, før det når frem til forbrugeren. Skal man genetablere et lokalt kredsløb, må man altså begynde i det små - helt fra bunden. Vi må i De Grønne Familier danne vor eget distributionsnet og om nødvendigt vor eget produktion.

Inspireret af et besøg hos familien Rudolf på et delvist selvforsynende husmandssted i Herlufmagle er vi nogle stykker i lokalkredsens "lokale" afdeling på Valdemarsvej i Sorø, som vil undersøge mulighederne for at leje et stykke jord i det tilstødende skovområde, så vi kan have et par husdyr gående. Vejen mod et grønt samfund er besværlig. Man må begynde nedefra. Jeg tror ikke, man skal vente, at nogen fra centralt hold tager initiativ til at genetablere de lokale netværk, der ikke er der mere. Men hvis man får noget i gang lokalt, kan flere have interesse i, at det breder sig. Mange lokale producenter vil helst levere til lokalområdet. Men det forudsætter, at der er et lokalt distributionsnet, de kan benytte sig af