Hvor er lokalområderne blevet af?

Jens Wamsler, Lokalkredsen af Grønne Familier i Sorø

Sammen med andre grønne familier i Sorø har jeg i dette forår arbejdet på at samle producenter til en økologisk festival i Sorø.

Vort mål var at kunne præsentere som l) er sunde, helst økologiske, 2) er produceret i Vestsjælland, og 3) tilsammen præsenterer hele fødevarespektret.

En økologisk festival får vi op at stå.

Men vi har haft vanskeligt ved helt at leve op til det mål vi satte os: At præsentere varer, der er produceret i Vestsjælland, og som dækker hele fødevarespektret. For at vise, hvilket udbud af gode, sunde, økologiske varer, der findes på markedet, har vi været nødt til at trække på producenter udefra.

Det har fået mig til at stille det provokerende spørgsmål i overskriften til denne artikel: Er der egentlig andet, der binder Vestsjælland sammen som lokalområde, end den geografiske beliggenhed?

Et lokalområde som andet og mere end en samling spredte sovebyer må efter min opfattelse at størstedelen af forbruget i området består af produkter, der er avlet, forarbejdet og distribueret lokalt.

Naturligvis vil vi som forbrugere gerne have varer, det ikke er muligt at fremstille lokalt. Men det er vanskeligt for os i Grønne Familier at se, at ikke 70-80 pct. af vort forbrug skulle kunne dækkes lokalt. Dette ville efter vor opfattelse indebære cn lang række fordele. Vi har svært ved at se det fornuftige i, at varer, vi sagtens selv kan fremstille, skal leveres til os fra andre dele af Danmark - ja ofte fra andre dele af verdenen.

Vor oplevelse har været, at det nærmest er tilfældigt, hvis et produkt, der er fremstillet i Vestsjælland, også ender som forbrug i Vestsjælland - og når det endelig sker, er der normalt tale om varer, som har været inde at vende ved en fordelingsterminal i København. Lokale producenter, vi har talt med, vil meget gerne afsætte deres varer lokalt, men det er simpelt hen for besværligt, siger de. Der mangler lokale distributionsnet.

Hvorfor synes vi, at varer, der forbruges af os på Vestsjælland, i højere skal være varer, der er fremstillet på Vestsjælland?

Det er der mange gode grunde til: Miljøet, sundheden, de sociale netværk og kulturen.

Lad mig starte med miljøet. Alle gode intentioner - nationalt og internationalt - om at bedre miljøet har ikke megen mening, hvis man ikke tager fat i det væsentligste problem: At selv de enkleste processer i dag kræver hundrede eller tusindvis af kilometer transport. Hvorfor skal den mælk, vi drikker, efter malkningen samles til forarbejdning på et par få centrale mejerier i Danmark, og derefter fordeles ud til forbrugerne? Hvorfor er de fleste af de æbler, vi spiser, fremstillet andre steder - ofte i Sydafrika eller Sydamerika, når vi har ideelle klimatiske betingelser for selv at dyrke æbler? Hvorfor bliver film, der skal fremkaldes, sendt til Tyskland? Og sådan kunne man blive ved.

Omkostningerne ved den måde, vi har indrettet os på, er ikke alene miljøbelastningen ved transport. De er også miljøbelastningen ved nedfrysning af varer. Og det er ikke mindst, at fødevarer må behandles med sprøjtemidler og tilsætningsstoffer for at forhindre, at bakterier, der er uskadelige i det lokale kredsløb, spredes til andre kredsløb, hvor de kan volde ubodelig skade. Denne såkaldte ”beskyttelse” betyder, at naturens mangfoldighed overalt i verdenen undergår en begrænsning i den hellige internationaliserings navn. Lokale biologiske kredsløb renses for i eksportmæssig sammenhæng "forstyrrende lokale elementer". Dette har ikke bare uoverskuelige miljømæssige konsekvenser. Det forringer også produkternes kvalitet. Der kommer til at mangle friskheden og de ingredienser, der smagsmæssigt sætter prikken over i'et.

Det, at der ikke er sammenhæng mellem lokal produktion og lokalt forbrug, har konsekvenser for andet og mere end miljøet. Traditionelle sociale fællesskaber byggede på fællesskab i produktion og forbrug. Jo mere man adskiller produktion og forbrug, jo mindre vil lokale netværk være i stand til at binde menneskene sammen socialt. Det har man i nyere tid kunne se mange eksempler på verdenen over - og også i Danmark. De stigende vanskeligheder for det danske velfærdssamfund skyldes efter min opfattelse i høj grad dette: At der er for stor afstand - både fysisk og organisatorisk - mellem produktion og forbrug. Det skaber for megen ligegyldighed. Vi mister fornemmelsen af, at der er en sammenhæng mellem, hvad vi yder, og hvad vi nyder.

Også for den lokale kultur er en lokal produktion til lokale formål uundværlig.

Vestsjælland vil gerne slå sig op som turistområde. Men hvad har vi at byde på andet end minder om den lokale kultur, der engang var i området? Hvor megen aktuel, levende kultur har vi i dag, som kan betegnes som specielt vestsjællandsk?

Grønne Familier er ikke en bevægelse, der vil internationalt samarbejde og forståelse til livs. Men Grønne Familier er en bevægelse, der vil arbejde for, at internationalt samarbejde kan komme til at hvile på lokalsamfund, der er langt mere selvbærende, end det, de er blevet til i dag.

Vort hidtidige arbejde har vist os, at vi står over for en uhyre vanskelig omstilling, hvis lokal produktion til lokalt forbrug igen skal blive mere reglen end undtagelsen. Grønne Familier stiller sig som organisation gerne til rådighed for såvel producenter som forbrugere, der ønsker at udbygge et lokalt netværk til distribution af lokalt fremstillede varer.