Fra debat i information omkring betegnelsen ”De rød-grønne”, 27/9 og 10/17 1994

Vi vil gerne understrege, at "De Grønne" i Danmark stadig eksisterer som selvstændigt parti, og at vi - når vi føler os stærke nok til det på ny - vil opstille til et folketingvalg.

Medens den socialistiske (røde) tankegang uløseligt er knyttet til en stærk central statmagt, der begrænser det enkelte menneskes personlige ansvar, bygger den grønne tankegang på et samfund af frie mennesker, der hverken er domineret af kapitalinteresser eller af en stærk statsmagt.

For os er grønt og rødt uforenelige farver.

Vi vil derfor henstille til Enhedslisten om at undlade at benytte betegnelsen "De rød-grønne". Hvorfor ikke kalde tingene ved deres rette navn og lade os få fair play. Vi anerkender Enhedslistens miljøvenlige synspunkter - det har blot ikke noget med grøn politik at gøre, og ingen grønne partier er tilsluttet Enhedslisten.

Når dette er sagt, vil vi i øvrigt gerne fra De Grønnes side benytte lejligheden til at lykønske "De røde" fra Enhedslisten med et godt valg.

Information d. 10/10 94

Den Grønne helhed

Jens Wamsler, De Grønne

I et svar på mit indlæg om grøn/rød politik understreger Enhedslistens Jette Gottlieb (Inf. 30/9), at der er en nøje sammenhæng mellem nedbrydning af miljøet og kapitalismens uhæmmede vækst. Jeg er helt enig heri.

Forskellen mellem grøn og rød politik kommer imidlertid frem, når Jette Gottlieb fortsætter med at sætte lighedstegn mellem kapitalisme og markedsmekanisme ved at hævde, at problemerne ikke kan løses, før markedsmekanismen afløses af demokratiske, behovsorienterede beslutninger.

Det enkelte menneskes frie valg, som kommer til udtryk gennem markedsmekanismen sættes ud af kraft, både når markedet overtages af en enkelt eller

nogle få store virksomheder (kapitalisme), og når det bliver underkastet en offentlig regulering (socialisme).

Min påstand er ikke, at socialister ønsker en stærk statsmagt, men at den socialistiske metode forudsætter tilstedeværelsen af en stærk statsmagt. Hvordan vil man uden en central styring sætte markedsmekanismen ud af kraft i de lokalsamfund, der i stedet skal træffe "demokratiske behovsorienterede beslutninger"? - Og hvordan i øvrigt sikre, at de demokratiske beslutninger er "behovsorienterede'?

Forskellen mellem rød og grøn politik er ikke kun et spørgsmål om teori. I praktisk politik stiller socialister krav om, at magthaverne deler gaver ud til folket.

Grønne stiller krav om, at magthaverne lader være med at tage noget fra folket. Alle politiske partier går - når de selv skal sige det - ind for et bedre miljø, uden at de af den grund knytter betegnelsen "grønne" til deres partinavn. Grøn som betegnelse for en politisk stil er ikke blot et spørgsmål om at være miljøvenlig, men om at have en politik, der i alle forhold bygger på det enkle, det nære og det overskuelige, som fundamentet for menneskets tilværelse.