Borgerløn og skraldemænd.

Af Jens Wamsler

I sin Økonomiske Oversigt, december 1993, har Økonomiministeriet medtaget et kapitel om borgerløn. Og med ministeriets beregninger i hånden har Marianne Jelved herefter kunne gå ud og fortælle offentligheden, at samfundet ikke har råd til borgerløn.

Konklusionen "at samfundet ikke har råd til borgerløn" viser i sig selv, at Økonomiministeriet har grebet opgaven forkert an. Borgerløn er ikke noget, et

samfund skal have råd til. Det er blot en anden måde, samfundet kan vælge at fordele den samme indkomstmasse på. Fordelen ved at indføre borgerløn i den aktuelle beskæftigelsessituation vil være, at den meningsløse jagt efter nye produktionsmuligheder - alene for at skaffe nye jobs - kan ophøre, så vi i stedet kan begynde at tænke på at indrette os fornuftigt med de eksisterende værdier.

Økonomiministeriet analyse har to store svagheder. For det første interesserer de sig for en borgerløn på max. arbejdsløshedsdagpengeniveau, hvilket er ganske urealistisk (dagpenge er en forsikringsydelse og ikke det basale eksistensgrundlag).

For det andet bibeholder Økonomiministeriet progressionen i skattesystemet, selv om borgerlønsprincippet i sig selv medfører en større indkomstudjævning

end det nuværende system. Derfor kommer ministeriet frem til, at borgerløn koster et tocifret milliardbeløb og giver skatteprocenter på over 100 for de højeste indkomster.

Det er min fornemmelse, at Økonomiministeriets beregninger ikke har lagt låg på borgerlønsdiskussionen. Tværtimod. Flere aviser har haft uddybende artikler med et mere nuanceret syn på borgerløn, og vi har fået mange flere positive reaktioner på vore læserbreve end tidligere. Stadig flere bliver klare over, at De Grønne faktisk har en gennemarbejdet borgerlønsmodel.

I Politiken 2. juledag efterlyser Marianne Jelved konkrete borgerlønsmodeller, man kan diskutere på grundlag af. Vi har derfor nu sendt hende vores.

Alt i mens der er kommet gang i borgerlønsdiskussionen, mener nogle, at skraldemændene har fundet nøglen til bekæmpelse af arbejdsløsheden ved at arbejde tre uger og holde en uge fri med dagpenge. Det har de kun til dels. Modeller, hvor man kan holde fri med 100 % dagpenge, bliver i længden for dyre. Bredte idéen sig tilstrækkelig meget, ville vi ende med at have borgerløn på dagpengeniveau. Og det er, hvad Økonomiministeriets beregninger har vist, der ikke er råd til. Derfor må begejstringen for skraldemændenes initiativ tages med et vist forbehold. "Skraldemandsmodellen" har kun en levedygtig fremtid, hvis man accepterer, at man ikke kan få 100 % dagpenge i de uger, man holder fri.