Borgerløn
og skraldemænd.
Af Jens
Wamsler
I sin
Økonomiske Oversigt, december 1993, har Økonomiministeriet medtaget et kapitel
om borgerløn. Og med ministeriets beregninger i hånden har Marianne Jelved
herefter kunne gå ud og fortælle offentligheden, at samfundet ikke har råd til
borgerløn.
Konklusionen
"at samfundet ikke har råd til borgerløn" viser i sig selv, at
Økonomiministeriet har grebet opgaven forkert an. Borgerløn er ikke noget, et
samfund skal
have råd til. Det er blot en anden måde, samfundet kan vælge at fordele den
samme indkomstmasse på. Fordelen ved at indføre borgerløn i den aktuelle
beskæftigelsessituation vil være, at den meningsløse jagt efter nye
produktionsmuligheder - alene for at skaffe nye jobs - kan ophøre, så vi i
stedet kan begynde at tænke på at indrette os fornuftigt med de eksisterende
værdier.
Økonomiministeriet
analyse har to store svagheder. For det første interesserer de sig for en
borgerløn på max. arbejdsløshedsdagpengeniveau, hvilket er ganske urealistisk
(dagpenge er en forsikringsydelse og ikke det basale eksistensgrundlag).
For det
andet bibeholder Økonomiministeriet progressionen i skattesystemet, selv om borgerlønsprincippet i sig selv medfører en større
indkomstudjævning
end det
nuværende system. Derfor kommer ministeriet frem til, at borgerløn koster et
tocifret milliardbeløb og giver skatteprocenter på over 100 for de højeste
indkomster.
Det er min
fornemmelse, at Økonomiministeriets beregninger ikke har lagt låg på borgerlønsdiskussionen. Tværtimod. Flere aviser har haft
uddybende artikler med et mere nuanceret syn på borgerløn, og vi har fået mange
flere positive reaktioner på vore læserbreve end tidligere. Stadig flere bliver
klare over, at De Grønne faktisk har en gennemarbejdet borgerlønsmodel.
I Politiken
2. juledag efterlyser Marianne Jelved konkrete borgerlønsmodeller,
man kan diskutere på grundlag af. Vi har derfor nu sendt hende vores.
Alt i mens
der er kommet gang i borgerlønsdiskussionen, mener
nogle, at skraldemændene har fundet nøglen til bekæmpelse af arbejdsløsheden
ved at arbejde tre uger og holde en uge fri med dagpenge. Det har de kun til
dels. Modeller, hvor man kan holde fri med 100 % dagpenge, bliver i længden for
dyre. Bredte idéen sig tilstrækkelig meget, ville vi ende med at have borgerløn
på dagpengeniveau. Og det er, hvad Økonomiministeriets beregninger har vist,
der ikke er råd til. Derfor må begejstringen for skraldemændenes initiativ
tages med et vist forbehold. "Skraldemandsmodellen" har kun en
levedygtig fremtid, hvis man accepterer, at man ikke kan få 100 % dagpenge i de
uger, man holder fri.