1.juli 2018

Sær Nyhedsformidling

Jens Wamsler, Topshøjvænge 1, Sorø:

 

 

 

I Politiken 28.6. kan man læse følgende: »Jo, Syrien brugte klorglas mod civile i Douma«.

I artiklen af Anders Jerichow refereres til en undersøgelse, The New York Times på eget initiativ har foretaget på baggrund af fotomateriale og rapporter.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvilket resultat FN er kommet frem til ved deres undersøgelse af sagen.

Det kan undre, at Anders Jerichow mener, at resultatet af en undersøgelse, en amerikansk avis har foretaget, er bevis for, at Syrien gennemførte et kemisk angreb i Douma.

Endnu mere kan det undre, at Politiken gengiver Anders Jerichows konklusion om, at Syrien brugte klorgas i Douma, uden at bringe den artikel, hvoraf det fremgår, at Jerichow er kommet frem sin konklusion på baggrund af en artikel i en amerikansk avis.

Havde Jerichow set de russiske aviser igennem, ville han givetvis kunne finde artikler, der på baggrund af det foreliggende materiale var kommet til en anden konklusion.